Hvilke værdier ligger til grund for vores sport – og hvilke værdier ønsker vi at være kendt for som sport?
Tidligere brugte vi sloganet ”Motion for hjerne og hjerte” om vores sport, men hvad er fremtidens slogan - og fremtidens værdier? I forbindelse med arbejdet med strategien frem mod 2015 er en vigtig diskussion; Hvad er det for værdier, som er centrale for vores sport? Orientering er en sport, som favner meget bredt. Alle kan dyrke orientering lige fra H10-løberen til D80-erne. Så orientering er helt sikkert en god familiesport samtidig med, der er gode muligheder for at dyrke fællesskabet fx i klubberne. Orientering forgår i naturen, så forholdet til naturen spiller også en central rolle for rigtig mange udøvere. En anden værdi, som kunne være drivende, er vores store mangfoldighed. Vi favner lige fra helt nybegyndere til udøvere i den absolutte verdenselite. I hvidbogen er glæden sat ind som en central værdi. Glæden ved at dyrke orientering, men også glæden ved fx at være træner, tegne et godt kort eller kaffen efter et natløb. Dette kunne være nogle bud på de værdier, som vi i fællesskab lader være de drivende i dansk orientering frem mod 2015.
tirsdag den 28. april 2009
mandag den 6. april 2009
Hvidbogen "Plan 2015" sendt i høring
Resultaterne fra den hidtige proces med fremtidens orientering er nu samlet i en såkaldt hvidbog, som er sendt til høring ude hos klubberne.
Hvidbogen kan se på forbundets hjemmeside via linket: http://plan.do-f.dk/log/subpages/Hvidbog_til_høring.pdf
Efter en lang og god proces, hvor plan 2015 er blevet diskuteret i det ganske orienterings-Danmark, er det resultaterne skrevet sammen. Hvidbogen er Dansk Orienterings-Forbunds bud på en strategi frem til og med 2015. Vi har derfor bedt forbundets klubber om at indsende kommentarer og bemærkninger til hvidbogen. I arbejdet med hvidbogen er der afholdt tre dialogmøder, ét i hver kreds og otte roadshow-møder, bl.a. til Spring Cup og Nordjysk 2-dages. På disse møder har der i alt deltaget 32 forskellige klubber. Det er ideerne fra disse møder samt fra debatten på forbundets strategi-blog (www.dofstrategi.blogspot.com), som nu er samlet i hvidbogen. Derudover har forslagene og hvidbogen løbende været diskuteret i den bredt sammensatte strategigruppe, som har været nedsat til at kvalificere processen.
Der er deadline for klubbernes kommentarer den 30.april
Hvidbogen kan se på forbundets hjemmeside via linket: http://plan.do-f.dk/log/subpages/Hvidbog_til_høring.pdf
Efter en lang og god proces, hvor plan 2015 er blevet diskuteret i det ganske orienterings-Danmark, er det resultaterne skrevet sammen. Hvidbogen er Dansk Orienterings-Forbunds bud på en strategi frem til og med 2015. Vi har derfor bedt forbundets klubber om at indsende kommentarer og bemærkninger til hvidbogen. I arbejdet med hvidbogen er der afholdt tre dialogmøder, ét i hver kreds og otte roadshow-møder, bl.a. til Spring Cup og Nordjysk 2-dages. På disse møder har der i alt deltaget 32 forskellige klubber. Det er ideerne fra disse møder samt fra debatten på forbundets strategi-blog (www.dofstrategi.blogspot.com), som nu er samlet i hvidbogen. Derudover har forslagene og hvidbogen løbende været diskuteret i den bredt sammensatte strategigruppe, som har været nedsat til at kvalificere processen.
Der er deadline for klubbernes kommentarer den 30.april
lørdag den 4. april 2009
Medlemsundersøgelse 2009
I forbindelse med Plan 2015 er der kommet en masse gode ideer og tiltag i spil. Disse er nu samlet i en hvidbog, som er sendt ud til klubberne. Samtidig lancerer forbundet en medlemsundersøgelse, som er tilgængeligt via linket nederst på siden.
For at få et bedre overblik over forslagene har vi valgt at spørge dem, det handler om; nemlig de danske orienteringsløbere. Spørgeskemaet er tilgængeligt via forbundets hjemmeside, men vil også blive sendt direkte til en række repræsentativt udvalgte medlemmer af forbundets klubber for at sikre en god spredning i forhold til alder, geografi, køn osv.
Emnerne i spørgeskemaet kommer ganske vidt omkring. Det er klart, at der altid er flere ting eller andre ting, som vi kunne have spurgt om, men vi har valgt at prioritere de spørgsmål som er kommet med. Så vi håber meget, at du har lyst til at hjælpe os med at få den fornødne information ved at besvare skemaet. Skemaet indeholder ca. 40 spørgsmål og tager derfor ca. 10 minutter at besvare.
Ønsker du at deltage i undersøgelsen, skal du følge linket her:
https://www.defgo.net/s.asp?id=1204983&c=Z9VLD2V&s=1&l=da
Der er mulighed for at vinde to flasker god rødvin, hvis du deltager i undersøgelsen.
For at få et bedre overblik over forslagene har vi valgt at spørge dem, det handler om; nemlig de danske orienteringsløbere. Spørgeskemaet er tilgængeligt via forbundets hjemmeside, men vil også blive sendt direkte til en række repræsentativt udvalgte medlemmer af forbundets klubber for at sikre en god spredning i forhold til alder, geografi, køn osv.
Emnerne i spørgeskemaet kommer ganske vidt omkring. Det er klart, at der altid er flere ting eller andre ting, som vi kunne have spurgt om, men vi har valgt at prioritere de spørgsmål som er kommet med. Så vi håber meget, at du har lyst til at hjælpe os med at få den fornødne information ved at besvare skemaet. Skemaet indeholder ca. 40 spørgsmål og tager derfor ca. 10 minutter at besvare.
Ønsker du at deltage i undersøgelsen, skal du følge linket her:
https://www.defgo.net/s.asp?id=1204983&c=Z9VLD2V&s=1&l=da
Der er mulighed for at vinde to flasker god rødvin, hvis du deltager i undersøgelsen.
mandag den 30. marts 2009
Orientering – vores discipliner
Har vi for mange discipliner?
Tidligere havde vi to discipliner; en klassisk distance og en stafet. I dag er udbuddet langt mere kompleks. Vi har discipliner fra ultralang til sprint, vi har natsprint-stafetter, MTB-O etc.. Lidt groft sagt kan man sige, at mange kun løber ultra-lang og sprint én gang om året - nemlig til vores Danmarksmesterskaber. Giver dette berettigelse til, at vi fortsat har mesterskaber i disse klasser? Eller skal vi bare holde fast i hele paletten og så lade folk løbe det, de har lyst til?
Hvem skal løbe hvilke distancer, og hvordan skal vores stafetklasser se ud?
I dag kan H14 og D14 og dem, der er yngre, ikke løbe fx sprint. Umiddelbart er sprint ellers særdeles velegnet til de mindste med korte baner og masser af action. Skal det være en mulighed i fremtiden? Sammensætningen af vores stafetklasser er også noget, der bliver hyppigt diskuteret. Måske skulle man i fremtiden satse mere på en åben klasse, som de hurtigste så løber. Det ville sikkert betyde, at flere klubber ville kunne stille hold. Det er dog også vigtigt, at der til stafetterne er baner til alle. Så kan vi også få de mindste, som synes det er fedt at løbe stafet i skoven. Samtidig skal der også være baner til de ældre klasser, hvor den åbne klasse er for lang.
Hvor meget skal reglementet regulere?
Forbundets reglement er de centrale love, som regulerer vores arrangementer. Den seneste udvikling går i retning af mindre styring af de mindre løb, som fx C-stævnerne. Kan vi i fremtiden forstille os, at reglementet kun indeholder A-stævnerne og divisionsmatcherne, og alt derudover var op til den enkelte arrangør? Vi oplever allerede en masse mindre klubarrangementer, sprintaftener og supertræningsløb, som ikke er reguleret af andet end folks lyst til at løbe orientering.
Tidligere havde vi to discipliner; en klassisk distance og en stafet. I dag er udbuddet langt mere kompleks. Vi har discipliner fra ultralang til sprint, vi har natsprint-stafetter, MTB-O etc.. Lidt groft sagt kan man sige, at mange kun løber ultra-lang og sprint én gang om året - nemlig til vores Danmarksmesterskaber. Giver dette berettigelse til, at vi fortsat har mesterskaber i disse klasser? Eller skal vi bare holde fast i hele paletten og så lade folk løbe det, de har lyst til?
Hvem skal løbe hvilke distancer, og hvordan skal vores stafetklasser se ud?
I dag kan H14 og D14 og dem, der er yngre, ikke løbe fx sprint. Umiddelbart er sprint ellers særdeles velegnet til de mindste med korte baner og masser af action. Skal det være en mulighed i fremtiden? Sammensætningen af vores stafetklasser er også noget, der bliver hyppigt diskuteret. Måske skulle man i fremtiden satse mere på en åben klasse, som de hurtigste så løber. Det ville sikkert betyde, at flere klubber ville kunne stille hold. Det er dog også vigtigt, at der til stafetterne er baner til alle. Så kan vi også få de mindste, som synes det er fedt at løbe stafet i skoven. Samtidig skal der også være baner til de ældre klasser, hvor den åbne klasse er for lang.
Hvor meget skal reglementet regulere?
Forbundets reglement er de centrale love, som regulerer vores arrangementer. Den seneste udvikling går i retning af mindre styring af de mindre løb, som fx C-stævnerne. Kan vi i fremtiden forstille os, at reglementet kun indeholder A-stævnerne og divisionsmatcherne, og alt derudover var op til den enkelte arrangør? Vi oplever allerede en masse mindre klubarrangementer, sprintaftener og supertræningsløb, som ikke er reguleret af andet end folks lyst til at løbe orientering.
tirsdag den 24. marts 2009
Det dynamiske forbund
Hvordan sikre vi forbundet en dynamisk rolle i fremtidens orientering?
Forbundet er vores fælles forening og skulle gerne være der, hvor vi sikrer, at vores fælles interesser som orienteringsklubber bliver varetaget fx i forhold til skovejerne, Skov- og Naturstyrelsen, Team Danmark og det øvrige idræts-Danmark. De forløbige anbefalinger i Plan 2015 lægger i høj grad op til en mere dynamisk struktur og organisation i forbundet. En struktur som er mere projekt-orienteret og hvor de gode ideer må komme før de låste rammer. MTB-O, kvinder på vej og Godt træningsmiljø for orienteringstalenter er alle gode eksempler på projekter, hvor der har ganske frie rammer uden om den politiske struktur i forbundet. Samtidig skal den politiske struktur også gerne afspejle det, som det hele drejer sig om; Glæden ved orientering.
Hvilke services bør forbundet yde i forhold til klubberne?
Grundbestanddelen af dansk orientering er klubberne og det er også dem som udgør det centrale element i forbundet. Derfor er det naturligvis vigtigt, at klubberne kan bruge og bruger vores fælles overbygning; forbundet. Nogle af de konkrete forslag, som har været diskuteret, er en fælles resultatdatabase på forbundsniveau, en øget proffesionalisering af korttegningen og en fundraiser/klubkonsulent. I dag mister vi mange resultatlister fordi de ligger på hjemmesider, der bliver lukket, og fordi vi ikke får dem i papirversion. Her kunne en fælles database være et godt initiativ. Derudover ville der være gode mulighed for at køre det sammen med fx O-service eller winsplit. Et andet tiltag kunne være, at klubberne i fællesskab ansætter en fundraiser eller klubkonsulent, som har overblik over de forskellige fonde og offentlige tilskudsordninger, der findes og som så hjælper klubberne med at søge disse. Et sidste tiltag kunne være øget professionalisering på kortfronten, hvor forbundet fx kunne have et korps af korttegnere tilknyttet, som klubberne så, mod betaling, kunne bede om hjælp til kortopgaver, de ikke selv kan løfte enten pga. tid eller manglende resurser.
Forbundet er vores fælles forening og skulle gerne være der, hvor vi sikrer, at vores fælles interesser som orienteringsklubber bliver varetaget fx i forhold til skovejerne, Skov- og Naturstyrelsen, Team Danmark og det øvrige idræts-Danmark. De forløbige anbefalinger i Plan 2015 lægger i høj grad op til en mere dynamisk struktur og organisation i forbundet. En struktur som er mere projekt-orienteret og hvor de gode ideer må komme før de låste rammer. MTB-O, kvinder på vej og Godt træningsmiljø for orienteringstalenter er alle gode eksempler på projekter, hvor der har ganske frie rammer uden om den politiske struktur i forbundet. Samtidig skal den politiske struktur også gerne afspejle det, som det hele drejer sig om; Glæden ved orientering.
Hvilke services bør forbundet yde i forhold til klubberne?
Grundbestanddelen af dansk orientering er klubberne og det er også dem som udgør det centrale element i forbundet. Derfor er det naturligvis vigtigt, at klubberne kan bruge og bruger vores fælles overbygning; forbundet. Nogle af de konkrete forslag, som har været diskuteret, er en fælles resultatdatabase på forbundsniveau, en øget proffesionalisering af korttegningen og en fundraiser/klubkonsulent. I dag mister vi mange resultatlister fordi de ligger på hjemmesider, der bliver lukket, og fordi vi ikke får dem i papirversion. Her kunne en fælles database være et godt initiativ. Derudover ville der være gode mulighed for at køre det sammen med fx O-service eller winsplit. Et andet tiltag kunne være, at klubberne i fællesskab ansætter en fundraiser eller klubkonsulent, som har overblik over de forskellige fonde og offentlige tilskudsordninger, der findes og som så hjælper klubberne med at søge disse. Et sidste tiltag kunne være øget professionalisering på kortfronten, hvor forbundet fx kunne have et korps af korttegnere tilknyttet, som klubberne så, mod betaling, kunne bede om hjælp til kortopgaver, de ikke selv kan løfte enten pga. tid eller manglende resurser.
tirsdag den 17. marts 2009
Vores arrangementer
Skal vi have flere hverdagsstævner? Og hvordan bliver vi bedre til at favne de mere alternative konkurrence- og løbsformer?
Baggrund: Hvad er det for en type løb, der tiltrækker folk? Det ser ud til det er vores store gode løb, som Nordjysk 2-dages og Spring Cup, og så vores små, nære arrangementer. Måske skulle vi tilpasse reglementet, så det ikke regulerer mere end de store løb, DM'er samt divisionsturneringen. Så kunne vi lade det være op til klubberne selv at fastlægge indholdet af de mindre løb, hvilket forhåbentlig vil give bedre vilkår for de mindre weekend- og hverdagsløb. Samtidig kan vi se, at der er stor interesse for løb, som ligger på grænsen af den traditionelle opfattelse af, hvad orienteringsløb er. Det er fx løb som Wild West, vinterlangdistance, diverse ekstremløb og de mere motionsprægede løb. Hvordan sikre vi, at de klubber, som gerne vil lave den slags løb får de bedst mulige betingelser for det?
Er forholdene for primitive til vores åbne løb? Skal vi satse mere på en de lux udgave af o-løb?
Baggrund: Man hører tit, at nye folk i sporten forundres over de lange afstande til parkeringen og de manglende bade-, omklædnings-, og toiletforhold til vores løb. Oftest findes de slet ikke - er det et forhold, som vi må tage med, idet det ofte er svært at fremskaffe ved vores areaner; skovene? Eller skal vi i højere grad satse på bedre faciliteter til de åbne løb, eller skal vi have nogle udvalgte løb, som har en højere service med fx bade- og omklædningsforhold?
Skal vi åbne op, så det bliver nemmere for ikke-klubmedlemmer at deltage i vores åbne løb?
Baggrund: I dag skal man være medlem af en orienteringsklub for at kunne deltage i vores åbne løb. Ofte kan man få lov at løb en åben bane, men ønsker man at deltage på lige vilkår med alle andre, så kan det ikke lade sig gøre. I MTB-O har man åbnet op, så ikke-medlemmer kan deltage og det har givet en stor andel af deltagere, som ikke er medlem af en o-klub, i hvert fald endnu! Man kunne så måske forstille sig, at man tog et højere startgebyr for ikke-medlemmer.
Baggrund: Hvad er det for en type løb, der tiltrækker folk? Det ser ud til det er vores store gode løb, som Nordjysk 2-dages og Spring Cup, og så vores små, nære arrangementer. Måske skulle vi tilpasse reglementet, så det ikke regulerer mere end de store løb, DM'er samt divisionsturneringen. Så kunne vi lade det være op til klubberne selv at fastlægge indholdet af de mindre løb, hvilket forhåbentlig vil give bedre vilkår for de mindre weekend- og hverdagsløb. Samtidig kan vi se, at der er stor interesse for løb, som ligger på grænsen af den traditionelle opfattelse af, hvad orienteringsløb er. Det er fx løb som Wild West, vinterlangdistance, diverse ekstremløb og de mere motionsprægede løb. Hvordan sikre vi, at de klubber, som gerne vil lave den slags løb får de bedst mulige betingelser for det?
Er forholdene for primitive til vores åbne løb? Skal vi satse mere på en de lux udgave af o-løb?
Baggrund: Man hører tit, at nye folk i sporten forundres over de lange afstande til parkeringen og de manglende bade-, omklædnings-, og toiletforhold til vores løb. Oftest findes de slet ikke - er det et forhold, som vi må tage med, idet det ofte er svært at fremskaffe ved vores areaner; skovene? Eller skal vi i højere grad satse på bedre faciliteter til de åbne løb, eller skal vi have nogle udvalgte løb, som har en højere service med fx bade- og omklædningsforhold?
Skal vi åbne op, så det bliver nemmere for ikke-klubmedlemmer at deltage i vores åbne løb?
Baggrund: I dag skal man være medlem af en orienteringsklub for at kunne deltage i vores åbne løb. Ofte kan man få lov at løb en åben bane, men ønsker man at deltage på lige vilkår med alle andre, så kan det ikke lade sig gøre. I MTB-O har man åbnet op, så ikke-medlemmer kan deltage og det har givet en stor andel af deltagere, som ikke er medlem af en o-klub, i hvert fald endnu! Man kunne så måske forstille sig, at man tog et højere startgebyr for ikke-medlemmer.
mandag den 9. marts 2009
Sportens tilgængelighed?
Er det for svært at komme ud og løbe orienteringsløb?
Baggrund: Ofte foregår vores arrangementer langt ude i skoven en tidlig morgen i weekenden. Det er for nogen en udfordring bare at komme derud. Men inden man får kæmpet sig frem til startlinjen kan man opleve en række udfordringer med at få sig meldt til, finde frem til løbet, få købt eller lejet en brik, finde nogen at køre med osv. Og det er en ting, hvis man er ”o-løber”, men hvad med de nye, som gerne vil ind i sporten? De har de samme udfordringer og skal samtidig prøve at lure hvordan kortet virker, hvordan kompasset skal vende, hvorfor har folk tights på og vænne sig til at toilettet er et hul i jorden. Er der så mange udfordringer, at man kan forstille sig, at nogen vælger o-løb fra fordi det er for besværligt?
Er vi gode nok til at tage imod de nye ude i klubberne?
Ofte står man som ny i en orienteringsklub med en masse spørgsmål og ting, man lige skal have styr på. I mange klubber har man planlagt begynderforløb med mentorordninger osv., men er vi gode nok til at holde fast til de nye føler sig helt sikre og integrerede i sporten. Ofte ender begynderforløbene fx inden man kommer af sted til de åbne løb.
Som Stig Barrett skrev i et tidligere indlæg her på bloggen:
"Spørger man etablerede i en klub, vil de svare at vi er en åben klub, der tager godt i mod nye medlemmer. Vi gør det nemt for de nye - for sådan er vi. MEN, de nye føler ofte ikke den samme varme velkomst. Og det misforhold må bearbejdes."
Baggrund: Ofte foregår vores arrangementer langt ude i skoven en tidlig morgen i weekenden. Det er for nogen en udfordring bare at komme derud. Men inden man får kæmpet sig frem til startlinjen kan man opleve en række udfordringer med at få sig meldt til, finde frem til løbet, få købt eller lejet en brik, finde nogen at køre med osv. Og det er en ting, hvis man er ”o-løber”, men hvad med de nye, som gerne vil ind i sporten? De har de samme udfordringer og skal samtidig prøve at lure hvordan kortet virker, hvordan kompasset skal vende, hvorfor har folk tights på og vænne sig til at toilettet er et hul i jorden. Er der så mange udfordringer, at man kan forstille sig, at nogen vælger o-løb fra fordi det er for besværligt?
Er vi gode nok til at tage imod de nye ude i klubberne?
Ofte står man som ny i en orienteringsklub med en masse spørgsmål og ting, man lige skal have styr på. I mange klubber har man planlagt begynderforløb med mentorordninger osv., men er vi gode nok til at holde fast til de nye føler sig helt sikre og integrerede i sporten. Ofte ender begynderforløbene fx inden man kommer af sted til de åbne løb.
Som Stig Barrett skrev i et tidligere indlæg her på bloggen:
"Spørger man etablerede i en klub, vil de svare at vi er en åben klub, der tager godt i mod nye medlemmer. Vi gør det nemt for de nye - for sådan er vi. MEN, de nye føler ofte ikke den samme varme velkomst. Og det misforhold må bearbejdes."
søndag den 8. marts 2009
Roadshowet fortsætter - nu på Sjælland
Efter at i sidste uge og have turneret Jylland rundt med start til Nordjysk 2-dages, er turen i den her uge nået til Fyn og Sjælland.
På roadshowet bliver de konkrete forslag til forbundets fremtid debatteret. Vi håber, at se rigtig mange af forbundets medlemmer til en spændende diskussion. Efter at vi på dialogmøderne debatteret det mere overordnede bliver det meget konkret i den her omgang.
Planen ser ud som følger:
Mandag den 23: Odense i OO's klubhus
Tirsdag den 24: Sorø OK's klubhus
Onsdag den 25: Farum OK's klubhus
Alle møder starter kl. 19.00 varer til 21.00. Alle interesserede er meget velkomne til at komme og diskutere forbundets fremtid - det er nu, vi bliver konkrete!
Vi slutter roadshowet 2009 med en stand til Spring Cup, hvor vi håber rigtig mange interesserede har lyst til at komme forbi vores stand og se hvilke ideer, strategigruppen arbejder med.
På roadshowet bliver de konkrete forslag til forbundets fremtid debatteret. Vi håber, at se rigtig mange af forbundets medlemmer til en spændende diskussion. Efter at vi på dialogmøderne debatteret det mere overordnede bliver det meget konkret i den her omgang.
Planen ser ud som følger:
Mandag den 23: Odense i OO's klubhus
Tirsdag den 24: Sorø OK's klubhus
Onsdag den 25: Farum OK's klubhus
Alle møder starter kl. 19.00 varer til 21.00. Alle interesserede er meget velkomne til at komme og diskutere forbundets fremtid - det er nu, vi bliver konkrete!
Vi slutter roadshowet 2009 med en stand til Spring Cup, hvor vi håber rigtig mange interesserede har lyst til at komme forbi vores stand og se hvilke ideer, strategigruppen arbejder med.
tirsdag den 3. marts 2009
Ungdomsløbere
Hvordan får vi flere unge til at løbe orienteringsløb – og er det nødvendigt?
Baggrund: Forbundets alderssammensætning er stigende i disse år. Vi bliver flere over 35 år, mens antallet af ungdomsløbere har været faldende. Hvis vi skal sikre, at der fortsat bliver dyrket orienteringsløb i Danmark i fremtiden, er vi nødt til at øge rekrutteringen af ungdomsløbere. Udover flere ungdomsløbere i sig selv ville have en positiv effekt, kan nogle af de unge måske trække deres forældre med ind i sporten. Men hvordan kommer vi bedst i kontakt med de unge? Er det gennem skolerne eller skal klubberne selv tage en større del af det direkte rekrutteringsarbejde? I hvilken aldersklasse skal vi primært satse på at rekruttere?
Hvordan fastholder vi de ungdomsløbere, vi har – og hvordan sikre vi, at de ikke falder fra som juniorer eller ungseniorer?
Baggrund: Der er heldigvis stadig en gruppe af unge, der vælger vores fantastiske sportsgren. Ofte ser vi dog desværre, at de i forbindelse med overgangene til junior og til ungsenior har svært ved at fastholde dem, hvilket bl.a. fører til et tyndt deltagelsesniveau på vores seniorbaner. I forbindelse med vores dialogmøder, i kredsene og på HNIE/efterskolen, har vi mange gange hørt argumentet, at vi skal lave flere sociale arrangementer for de unge, at der skal være faste træningstilbud (og ikke kun til vores dygtigste løbere) og at man ikke altid skal fokusere på konkurrenceelementet som det centrale. Men er det den vej vi skal, for at fastholde flere af vores ungdomsløbere i sporten eller skal vi en helt anden vej. Et andet forslag kunne være at give gratis start til alle ungdomsløbere, så det i hvert fald ikke er af økonomiske grunde, de ikke bliver ved mere at dyrke orienteringsløb.
Kom med dine bud på, hvordan vi sikre, at der også er o-løb om 20 år via kommentarfunktionen her på siden.
Baggrund: Forbundets alderssammensætning er stigende i disse år. Vi bliver flere over 35 år, mens antallet af ungdomsløbere har været faldende. Hvis vi skal sikre, at der fortsat bliver dyrket orienteringsløb i Danmark i fremtiden, er vi nødt til at øge rekrutteringen af ungdomsløbere. Udover flere ungdomsløbere i sig selv ville have en positiv effekt, kan nogle af de unge måske trække deres forældre med ind i sporten. Men hvordan kommer vi bedst i kontakt med de unge? Er det gennem skolerne eller skal klubberne selv tage en større del af det direkte rekrutteringsarbejde? I hvilken aldersklasse skal vi primært satse på at rekruttere?
Hvordan fastholder vi de ungdomsløbere, vi har – og hvordan sikre vi, at de ikke falder fra som juniorer eller ungseniorer?
Baggrund: Der er heldigvis stadig en gruppe af unge, der vælger vores fantastiske sportsgren. Ofte ser vi dog desværre, at de i forbindelse med overgangene til junior og til ungsenior har svært ved at fastholde dem, hvilket bl.a. fører til et tyndt deltagelsesniveau på vores seniorbaner. I forbindelse med vores dialogmøder, i kredsene og på HNIE/efterskolen, har vi mange gange hørt argumentet, at vi skal lave flere sociale arrangementer for de unge, at der skal være faste træningstilbud (og ikke kun til vores dygtigste løbere) og at man ikke altid skal fokusere på konkurrenceelementet som det centrale. Men er det den vej vi skal, for at fastholde flere af vores ungdomsløbere i sporten eller skal vi en helt anden vej. Et andet forslag kunne være at give gratis start til alle ungdomsløbere, så det i hvert fald ikke er af økonomiske grunde, de ikke bliver ved mere at dyrke orienteringsløb.
Kom med dine bud på, hvordan vi sikre, at der også er o-løb om 20 år via kommentarfunktionen her på siden.
torsdag den 26. februar 2009
Roadshow 2009
Diskussionen om forbundets fremtid tager nu en mere konkret form efter den første mere overordnede indgang til dialogen. Vi har fået afklaret en række indsatsområder, fx sportens alderssammensætning og den måde, hvorpå vi tager i mod nye medlemmer på, som er meget centrale for sportens videre udvikling i Danmark. Det er bl.a. en række af disse, der bliver diskuteret løbende her på bloggen. Samtidig begynder der sig at tegne sig et mønster over en række områder, hvor man kan tænke nyt og komme op med en række tiltag, som vil kunne tilgodese medlemmernes ønsker til fremtidens forbund og sikre en mere dynamisk og fremtidsorienteret organisation.
Det er disse mere konkrete emner og mulige tiltag, som vi gerne vil ud og diskutere med så mange medlemmer som muligt. Derfor tager styregruppen på tur ud i det danske o-land. Vi kommer ud til både en række løb, hvor der vil være en stand samt til en række møder i udvalgte klubhuse landet over.
Alle møder er åbne for alle, der er interesserede i at diskutere fremtidens orientering i Danmark. Vi håber at se rigtig mange o-løbere til disse møder. Så kom og vær med til at sætte vejvalget til fremtidens forbund.
Planen ser således ud:
14.-15.marts: Nordjysk 2-dages
16.marts: Aalborg OK’s klubhus
17.marts: Fredericia, OK FROS klubhus
18.marts: Natugle i Margrethelund ved Viborg OK
23.marts: Odense, OO’s klubhus
24.marts: Sorø OK’s klubhus
25.marts: Farum OK’s klubhus
28.marts: Spring Cup
Klubhusmøderne starter med med mindre andet er anført kl. 19.00
Det er disse mere konkrete emner og mulige tiltag, som vi gerne vil ud og diskutere med så mange medlemmer som muligt. Derfor tager styregruppen på tur ud i det danske o-land. Vi kommer ud til både en række løb, hvor der vil være en stand samt til en række møder i udvalgte klubhuse landet over.
Alle møder er åbne for alle, der er interesserede i at diskutere fremtidens orientering i Danmark. Vi håber at se rigtig mange o-løbere til disse møder. Så kom og vær med til at sætte vejvalget til fremtidens forbund.
Planen ser således ud:
14.-15.marts: Nordjysk 2-dages
16.marts: Aalborg OK’s klubhus
17.marts: Fredericia, OK FROS klubhus
18.marts: Natugle i Margrethelund ved Viborg OK
23.marts: Odense, OO’s klubhus
24.marts: Sorø OK’s klubhus
25.marts: Farum OK’s klubhus
28.marts: Spring Cup
Klubhusmøderne starter med med mindre andet er anført kl. 19.00
mandag den 23. februar 2009
Startafgifter
Er det for dyrt at dyrke orienteringsløb – eller er det for billigt?
Baggrund: Et af de mest flittigt diskuterede emner i forbundet er startafgifter, og der er næsten lige så mange holdninger, som der er medlemmer. Men der er givetvis meget forskel på at være en familie på fem, som løber alle åbne løb og så motionisten, der kun deltager i klubbens egne træninger. Derfor er det også vigtigt, at vi finder et niveau for startafgifter, som ikke skræmmer folk væk fra sporten – i hvert fald ikke, hvis vi gerne vil være flere! Men hvordan tilgodeser vi alles behov og ønsker. Når vi diskuterer startafgifter i forbundet sammenligner man ofte med andre sportsgrene, men er det i det hele taget en fair sammenligning? Det er klart, at vi ”konkurrerer” med andre sportsgrene om de aktive, men skal vi så også kæmpe på prisen?
Hvordan skruer vi vores afgifter sammen til de åbne løb, så vi kan fortsætte udviklingen fx af de mindre hverdagsløb, sprintløb og bynære løb, men samtidig sikrer at vores fælles økonomi i forbundet hænger sammen?
Baggrund: Alle o-løbs aktiviteter som klubberne afholder, og som ikke kun er for klubbens egne medlemmer, og hvor startafgiften overstiger 25 kr. udløser en afgift til vores fælles forbundskasse. Den afgift udgør i 2009 16 kr. per løber. Til visse store løb som Påskeløb, Spring Cup og DM’er er der en hævet afgift. Der er en tæt sammenhæng mellem den måde, hvorpå afgiftssystemet er bygget op på og vores fælles økonomi i forbundet. Laver man om i afgiftssystemet, skal der tages højde for hvilken betydning, det har for forbundets økonomi og dermed på forbundets aktiviteter.
Kan der fx være muligheder for at ændre i afgiftssystemet, så vi får endnu flere hverdagsløb, sprint, luksus træningsløb o.l. på o-service og derved måske få flere ud og løbe og dermed få flere aktive i forbundet.
Baggrund: Et af de mest flittigt diskuterede emner i forbundet er startafgifter, og der er næsten lige så mange holdninger, som der er medlemmer. Men der er givetvis meget forskel på at være en familie på fem, som løber alle åbne løb og så motionisten, der kun deltager i klubbens egne træninger. Derfor er det også vigtigt, at vi finder et niveau for startafgifter, som ikke skræmmer folk væk fra sporten – i hvert fald ikke, hvis vi gerne vil være flere! Men hvordan tilgodeser vi alles behov og ønsker. Når vi diskuterer startafgifter i forbundet sammenligner man ofte med andre sportsgrene, men er det i det hele taget en fair sammenligning? Det er klart, at vi ”konkurrerer” med andre sportsgrene om de aktive, men skal vi så også kæmpe på prisen?
Hvordan skruer vi vores afgifter sammen til de åbne løb, så vi kan fortsætte udviklingen fx af de mindre hverdagsløb, sprintløb og bynære løb, men samtidig sikrer at vores fælles økonomi i forbundet hænger sammen?
Baggrund: Alle o-løbs aktiviteter som klubberne afholder, og som ikke kun er for klubbens egne medlemmer, og hvor startafgiften overstiger 25 kr. udløser en afgift til vores fælles forbundskasse. Den afgift udgør i 2009 16 kr. per løber. Til visse store løb som Påskeløb, Spring Cup og DM’er er der en hævet afgift. Der er en tæt sammenhæng mellem den måde, hvorpå afgiftssystemet er bygget op på og vores fælles økonomi i forbundet. Laver man om i afgiftssystemet, skal der tages højde for hvilken betydning, det har for forbundets økonomi og dermed på forbundets aktiviteter.
Kan der fx være muligheder for at ændre i afgiftssystemet, så vi får endnu flere hverdagsløb, sprint, luksus træningsløb o.l. på o-service og derved måske få flere ud og løbe og dermed få flere aktive i forbundet.
mandag den 16. februar 2009
Fremtidens baner - længere eller kortere? Lettere eller sværere?
Hvordan sikrer vi nybegyndere en bedre indgang i sporten? Skal vi have flere arrangementer, som i højere grad er orienteret mod begynderne i sporten?
Baggrund: Når vi diskuterer fremtidens orientering i Danmark, kommer vi uundgåeligt til at diskutere de baner, som vi løber, når vi er til konkurrence men også til træning. På de netop afholdte dialogmøder var fremtidens baner et tilbagevendende emne. Det blev fra flere sider fremført, at vores baner er for svære fx for nye folk i sporten. Især de voksne begyndere med en stærk idrætsbaggrund, fx folk fra løbeklubber eller adventureracere vil gerne løbe meget længere end begynderbanen (som ofte er målrettet børn), men kan ikke løbe den mellemsvære eller svære bane fra dag 1, uden det bliver en dårlig entre i sporten.
Skal vi i forbundet tilstræbe et mere differentieret udbud af baner eller er baneudbuddet godt, som det er?
Baggrund: Et andet ofte fremført argument på dialogmøderne har i forlængelse af ovenstående været, at man generelt til vores løb gerne ser et mere forskelligartet udbud af baner. Der er sjældent nogen direkte sammenhæng mellem løbernes fysiske formåen og deres tekniske kunnen, hvilket ellers ofte, især til B-løb, antages. Derfor burde der være baner i alle længder med alle sværhedsgrader, dvs. fx både en lang let og en svær kort.
Kom med dine bud på fremtidens baner via kommentarfunktionen her på siden.
Baggrund: Når vi diskuterer fremtidens orientering i Danmark, kommer vi uundgåeligt til at diskutere de baner, som vi løber, når vi er til konkurrence men også til træning. På de netop afholdte dialogmøder var fremtidens baner et tilbagevendende emne. Det blev fra flere sider fremført, at vores baner er for svære fx for nye folk i sporten. Især de voksne begyndere med en stærk idrætsbaggrund, fx folk fra løbeklubber eller adventureracere vil gerne løbe meget længere end begynderbanen (som ofte er målrettet børn), men kan ikke løbe den mellemsvære eller svære bane fra dag 1, uden det bliver en dårlig entre i sporten.
Skal vi i forbundet tilstræbe et mere differentieret udbud af baner eller er baneudbuddet godt, som det er?
Baggrund: Et andet ofte fremført argument på dialogmøderne har i forlængelse af ovenstående været, at man generelt til vores løb gerne ser et mere forskelligartet udbud af baner. Der er sjældent nogen direkte sammenhæng mellem løbernes fysiske formåen og deres tekniske kunnen, hvilket ellers ofte, især til B-løb, antages. Derfor burde der være baner i alle længder med alle sværhedsgrader, dvs. fx både en lang let og en svær kort.
Kom med dine bud på fremtidens baner via kommentarfunktionen her på siden.
søndag den 15. februar 2009
Opgaven
HB har besluttet, at der skal udarbejdes en strategi, som skal medvirke til at sikre orienteringssportens fortsatte udvikling i Danmark frem til år 2015. Derfor er der nedsat en strategigruppe, som skal forberede og kvalificere processen og sikre en stor inddragelse af forbundets medlemmer som muligt i processen.
Som resultat af gruppens arbejde forventes det, at Repræsentantskabet på sit møde i 2010 vedtager en ny vision med et tilhørende sæt strategier og målsætninger for den fortsatte udvikling af orienteringsidrætten i Danmark i form af en ”Hvidbog” herfor. Forud herfor er gennemført en proces, som involverer klubberne, de forskellige fag- og kredsudvalg og så mange af forbundets medlemmer som muligt. Derudover vil der være en høring hos klubberne, ligesom processen fungerer på en sådan måde, hvor alle på nettet løbende kan deltage i debatten og kommentere de forskellige forslag her på bloggen.
Strategigruppen arbejder i opdrag fra hovedbestyrelsen, hvorfor det forslag som fremlægges til beslutning for repræsentantskabet er godkendt forud af hovedbestyrelsen.
Strategigruppen skal i sit arbejde bl.a. forholde sig til væsentlige udviklingstendenser som: - Øget anvendelse af IT og teknisk hjælpemidler fx GPS. - Øget brug af by- og nærområder til aktiviteter, hverdagsstævner og arrangementer. - Kommunernes forpligtigelser til sundhedsforebyggende indsatser. - Markant vækst i MTB – Orientering. - En klar tendens omkring vækst i de større arrangementer og de helt nære og små arrangementer. - Et stadigt pres på foreningskulturen. - Øget arbejdsgiverinteresse for sundhed og motion. - Større privat og offentlig betalingsparathed på udvalgte områder. - En vækst i medlemslandene i IOF og stadig tættere internationale konkurrencer
Strategigruppen tager afsæt i det faktum, at hovedbestyrelsen gerne ser en vækst i antallet af tilbud om arrangementer, som den enkelte kan deltage i, såvel som en vækst i antallet af aktive medlemmer og deres faktiske brug af tilbudene. Oplægget skal indeholde et forslag til den fremtidige profil og branding af orienteringsidrætten. Ligesom gruppen skal fremkomme med anbefalinger omkring affødte tilpasninger i forbundets organisering og struktur, således at den i større sammenhæng matcher den fremlagte strategi. Strategigruppen skal anvise realistiske finansieringsløsninger til de forslag som den fremkommer med.
Konkret mål i 2009 - Baggrund og analyse - Skitse til strategi med, vision, mål og handlingsplaner lægges i høring i klubberne - Inddragelse af klubber, medlemmer og udvalg i processen
- Projektgruppens endelig forslag afleveres til hovedbestyrelsen, der overtager processen
Tidsplan
2008
December: Etablering af projektgruppen og strategigruppen
2009 Januar-februar: Dialogmøder i de tre kredse
15. februar- primo april: Bloggen er åben
28. Februar: Repræsentantskabsmødet 2009 orienteres om strategien og processen.
Marts: Roadshow hos klubberne hvor de forløbige ideer præsenteres og diskuteres
April: Den forløbige forslag kommer i høring hos klubber og fagudvalg
Foråret: DOFs udvalg inddrages i processen.
Maj: Endeligt forslag forligges til hovedbestyrelsen, som overtager det videre arbejde med processen.
Abonner på:
Opslag (Atom)
