Er det for svært at komme ud og løbe orienteringsløb?
Baggrund: Ofte foregår vores arrangementer langt ude i skoven en tidlig morgen i weekenden. Det er for nogen en udfordring bare at komme derud. Men inden man får kæmpet sig frem til startlinjen kan man opleve en række udfordringer med at få sig meldt til, finde frem til løbet, få købt eller lejet en brik, finde nogen at køre med osv. Og det er en ting, hvis man er ”o-løber”, men hvad med de nye, som gerne vil ind i sporten? De har de samme udfordringer og skal samtidig prøve at lure hvordan kortet virker, hvordan kompasset skal vende, hvorfor har folk tights på og vænne sig til at toilettet er et hul i jorden. Er der så mange udfordringer, at man kan forstille sig, at nogen vælger o-løb fra fordi det er for besværligt?
Er vi gode nok til at tage imod de nye ude i klubberne?
Ofte står man som ny i en orienteringsklub med en masse spørgsmål og ting, man lige skal have styr på. I mange klubber har man planlagt begynderforløb med mentorordninger osv., men er vi gode nok til at holde fast til de nye føler sig helt sikre og integrerede i sporten. Ofte ender begynderforløbene fx inden man kommer af sted til de åbne løb.
Som Stig Barrett skrev i et tidligere indlæg her på bloggen:
"Spørger man etablerede i en klub, vil de svare at vi er en åben klub, der tager godt i mod nye medlemmer. Vi gør det nemt for de nye - for sådan er vi. MEN, de nye føler ofte ikke den samme varme velkomst. Og det misforhold må bearbejdes."
mandag den 9. marts 2009
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Hvis vi vil have fat i den brede masse, skal vi nok fremme "motions-orientering", som en mindre "nørdet" version af orienterings-sporten:
SvarSlet1) hverdags arrangementer i by eller nærskove
2) lange lette baner
3) simplere kort i skovene eller by-o-kort
4) postdefinitioner i såvel tekst som IOF-symboler
5) tilmelding på dagen ala SkovCup
6) startsteder i nærheden af offentlig transport
7) ordentlige omklædnings-, bade- og toilet-forhold
8) elektronisk tidtagning og resultater på nettet
9) "after skiing" - stemning efter løbet
Kort sagt gør sporten "simple and fun" i modsætning til idag. Og skulle nogle af de forhåbentlig mange nye "motions-orienteringsløbere" have lyst til "hardcore" nørde-orientering, så er der masser af tilbud ved weekendernes traditionelle løb eller ved de eksisterende træningsløb.
At være ny i sporten er ikke nemt!
SvarSletSporten er udviklet af akademikere for akademikere! - Det er jo grotesk, at vi har udviklet sporten i en retning, så det er nødvendigt at have "mentorer" for at hjælpe nye folk ind i sporten og klublivet!
Hvis klubberne virkelig ønsker at tiltrække og fastholde nye medlemmer, skal de nok tænke anderledes og gå på kompromis med dagens nørde-orientering jfr. tidligere indlæg.
Alternativt skal der helt nye klubber på banen som i 1970'erne, hvor der herskede pioner-ånd og nytænkning i orienteringssporten.
Måske DOF skulle være udfarende og være med til at starte nye klubber i dele af landet, hvor der ikke findes aktive klubber idag?
Helt enig i "simple and fun". Ja det er jo skræmmende hvor lidt forskel der er i kerneydelsen på f.eks. SpringCup med +100 officials og et godt hverdagsløb med SportIdent og 2 arrangører.
SvarSletVi havde nogle ikke-orienterings venner med til SpringCup sidste år. De undrede sig over at sportens mest prestigefyldte stævne blev holdt et "hemmeligt" sted. Vi prøvede at forklare at det med "midt i skoven" jo var lidt vigtigt.
Hvad tør vi med Nordic-O-Tour som jeg kan se på orientering.se er Sankt Hans aften d. 23. juni 2010 i Köpenhamn?
- Flere synlige stævner.
- Flere hverdagsstævner med udgangspunkt ved bus eller station.
- Introforløb for nye løbere f.eks. i kredsregi.
Jeg syntes altså, at det er et underligt udgangspunkt, at de grundlæggende præmisser for vores sport - herunder hvor den udføres - skal ændres blot fordi men (tror) det giver flere medlemmer !
SvarSletAlle sportgrene har regler og vores er IKKE mere akademiske end i så mange andre sportsgrene.
Jeg mener ikke der er plads til både "soft" og "hardcore" versioner - hverken deltagermæssigt eller arrangørmæssigt.
Hvis transport til stævneplads er et problem, så kan man jo bare planlægge opsamlingssteder ved f.eks. stationer, og arrangerer transport herfra.
Det er noget sludre at stævner afholdes "hemmelige" steder. Det er ene og alene et spørgsmål om en aktiv markedsføring.
Der er naturligvis mennesker som ikke forstår at sport også kan udføres udendørs, herunder langt ude i en skov, men de er altså ikke interessant som målgruppe.
mvh Carsten S.
Ugens blogspørgsmål går på hvordan o-løb kan blive mere tilgængeligt. Anonyme kommentarer går primært på at lave det hele om, så o-løb bliver bedre, hvilket vist ikke var spørgsmålet. At gøre o-løb mere tilgængeligt ved at ændre sporten har for mig ingen fremtid. Øget tilgængelighed til den sport vi dyrker og elsker opnås ved at gøre det enkelt at komme i gang, hvilket er en helt anden øvelse. Man har brug for
SvarSlet- at få venner
- at finde ud af, hvad der sker hvornår og få sig meldt til
- at finde ud af, hvordan man kommer med derud og hjem
- at finde ud af, hvordan det hele foregår derude
Der er således brug for hjælp til
- Forenkling af tilmelding med større gennemsigtighed for nye. Tilmelde sammen med folk foran skærmen de første gange indtil det kører med O-service.
- at sørge for, at det er let og billigt at komme til træningsløb (helst gratis)
- Bedre fælles transport til alle løb, konkurrencer og træninger. Klubbus, transportordning, transportansvarlig i klubben, adgang til info om mødetid og -sted osv.
- Gode begynderkurser, hvor man lærer de nødvendige håndgreb med opfølgning på, om folk får fat i teknikkerne.
Der er også et par underspørgsmål til det med tilgængeligheden – hvad skal vi i øvrigt gøre tilgængeligt og for hvem ud over selve o-løbet?
Klubarbejdet bør også gøres tilgængeligt, og der bør fra starten fokuseres på, hvad en ny kan byde ind med til fællesskabet. Har den nye en eliteløber, en ungdomstræner, en materielforvalter, en hyggeonkel eller en klubhusvicevært i maven.
En lille ekstra sag, som bør nævnes angående vores selvforståelse. Som man kan læse i Skogssport nr. 9 2008 i en leder af My Rönnols som repræsentant for det svenske o-forbund, er denne nørdesnak fejlslagen. Vi er ikke at betragte som introverte nørder. Et fantastisk o-løb er ikke "nørdernes fest" for mig at se, bare en fest. Præcist som hun udtrykker det, bør vi i stedet for betragte os selv som det vi faktisk er, nemlig friske, stærke, naturinteresserede, stressbestandige og udholdende mennesker, som brænder for vores idræt og for ægte kvalitetsoplevelser. Vi bør også betragte os selv som mennesker, som har overskud ikke bare til at klare egne problemer, men som også finder overskud til at glæde sig over at skabe noget til glæde andre, nemlig for klub- og forbundskammeraterne. Vi er o-løbere og det kan vi lige så godt arbejde ud fra. Jeg synes vi når vi rekrutterer skal henvende os til dem, som er interesserede i rigtig orientering, som faktisk ønsker at komme i naturen, og som ikke bliver skræmt af lidt modvind eller en regnbyge. Det vil være dem, vi fremover kommer til at have noget til fælles med. Vi kan lige så godt være ærlige fra starten i stedet for at lade som om vi synes det er sjovt at løbe rundt på et bykort for 13. gang i træk. Det holder ikke vand.
Og skriv så lige hvem I er, når i går på bloggen, tak.
Kent Lodberg, OK Pan Århus
"Motions orientering" - 4 x 2 km sløjfer begynder/let, motionsløberen kan så vælge, hvor mange sløjfer man vil gå/løbe.
SvarSletEnkelt at arrangere og let tilgængeligt koncept.
Når og hvis motionsløberen så vil have større udfordringer, kan han/hun sluses over til traditionel "nørde-orientering", hvor man møder de mange gamle sure mænd, der kom ind i sporten i 1970'erne, og som er dem selv nok!
Der ligger en stor opgave i at fortælle "de nye" - voksne som børn, om afstande fra parkering til stævneplads, fra stævneplads til start, om startboksens mystik og om vigtigheden af at huske både sidsteposten og målposten og efterfølgende at registrere sig som hjemkommet og alt det der.
SvarSletDen største udfordring i forhold til "de nye" er dog for mig, at os, der har løbet de lange sorte svære baner i mange år, og som efter ethvert løb kan bruge lang tid på at drøfte vejvalg etc. med "ligemænd" - at vi husker at spørge til nybegynderne på de de grønne, hvide og gule baner om, hvordan det gik dem, hvilke "udfordringer" de oplevede, og at vi tager det hamrende alvorligt, at de måske havde besvær med at finde posten i et tydeligt stikryds, altså en post, som vi andre har svært ved at forstå kan volde problemer.
Det er ikke nørderiet, som skræmmer, det er den snigende chauvenisme fra de garvede i forhold til de uerfarne, som er udfordringen. Og dén chauvenisme findes, desværre!
Der skal fra blogmesterens side henstilles til, at man holder en lødig tone i debatten. Det er helt sikkert mest givtigt, hvis vi holder os til den saglige debat.
SvarSletIndtil videre har vi besluttet, at man fortsat kan poste indlæg som anonym. Men oplever vi, at det giver anledning til problemer, vil den funktion blive lukket, således man skal angive navn ved kommende indlæg.
Og så lige en faglig kommentar. Jeg tror, det er vigtigt, at vi kan favne de forskellige former for løb. Både det klassiske o-løb og det mere motions-by-prægede orientering. Jeg ser ikke et skisma mellem de to, i min optik kan og skal de være supplerende.
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
SvarSletSvenskerne har faktisk en lækker, sjov og instruktiv begynderpjece. Også med svar på det vi andre tager for givet: http://www.orientering.se/ImageVault/Images/id_451/ImageVaultHandler.aspx
SvarSletJeg er meget enig med de indlæg der taler for vi ikke skal gøre om på vores sport for at gøre den spiselig for de der endnu ikke er med. Vi har derimod en meget stor opgave med at udvikle tilgængeligheden af både vores træningsløb og specielt vores konkurrencer. Jo mere der er indforstået og ikke enkelt at gennemskue, jo mere gør vi den utilgængelig - på træningsløbene må vi selv holde justits, og til de åbne løb ligger opgaven specielt hos kontrollanterne.
SvarSletJeg har nu selv besøgt 2 o-stævner i år, og de havde tilbud som for mig var fine og opfyldte mine behov. Havde jeg derimod været ny i sporten, faldt begge stævner igennem - begge på grund af at kontrollanerne havde holdt fokus på andre dele end tilgængeligheden.
På første stævne var der banekontrollanten der kunne have løst opgaven bedre - beynderbane med en post nede i et hul 25-30 meter fra en sti, et uoverskueligt stistystem ud fra starten satte også mange ny løbere skak. Risiko for dårlige oplevelser for de ny og dem samler man ikke på.
På det efterfølgende stævne var der forvirring omkring starttider og procedure for begynderbanen, og når løberne kom i mål var udlæsning af sportident placeret gemt væk og flere var ved at misse udlæsning af brikken - en fejl som de gamle ræve ikke rammes af, men de ny bliver snydt af.
Alle gør naturligvis deres bedste, men måske skal vi have 2 forskellige kontrollanter for vi både har en der tager sig af alle os der ser på de svære baner, og så en kontrollant der sørger for at såvel baner, som forhold omkring stævnet er tilgængelige for andre ind de frelste - forholdene omkring begynder og start/mål skal være let gennemskuelige for enhver uanset alder og erfaring.