tirsdag den 3. marts 2009

Ungdomsløbere

Hvordan får vi flere unge til at løbe orienteringsløb – og er det nødvendigt?

Baggrund: Forbundets alderssammensætning er stigende i disse år. Vi bliver flere over 35 år, mens antallet af ungdomsløbere har været faldende. Hvis vi skal sikre, at der fortsat bliver dyrket orienteringsløb i Danmark i fremtiden, er vi nødt til at øge rekrutteringen af ungdomsløbere. Udover flere ungdomsløbere i sig selv ville have en positiv effekt, kan nogle af de unge måske trække deres forældre med ind i sporten. Men hvordan kommer vi bedst i kontakt med de unge? Er det gennem skolerne eller skal klubberne selv tage en større del af det direkte rekrutteringsarbejde? I hvilken aldersklasse skal vi primært satse på at rekruttere?

Hvordan fastholder vi de ungdomsløbere, vi har – og hvordan sikre vi, at de ikke falder fra som juniorer eller ungseniorer?

Baggrund: Der er heldigvis stadig en gruppe af unge, der vælger vores fantastiske sportsgren. Ofte ser vi dog desværre, at de i forbindelse med overgangene til junior og til ungsenior har svært ved at fastholde dem, hvilket bl.a. fører til et tyndt deltagelsesniveau på vores seniorbaner. I forbindelse med vores dialogmøder, i kredsene og på HNIE/efterskolen, har vi mange gange hørt argumentet, at vi skal lave flere sociale arrangementer for de unge, at der skal være faste træningstilbud (og ikke kun til vores dygtigste løbere) og at man ikke altid skal fokusere på konkurrenceelementet som det centrale. Men er det den vej vi skal, for at fastholde flere af vores ungdomsløbere i sporten eller skal vi en helt anden vej. Et andet forslag kunne være at give gratis start til alle ungdomsløbere, så det i hvert fald ikke er af økonomiske grunde, de ikke bliver ved mere at dyrke orienteringsløb.

Kom med dine bud på, hvordan vi sikre, at der også er o-løb om 20 år via kommentarfunktionen her på siden.

11 kommentarer:

  1. Skoleprojekter fulgt op af den lokale klub, som f.eks. "Klassekampen" i Allerød, der har genereret 15-20 børn ind i Allerød OKs "løb og leg"-tilbud 2008/2009 er vejen frem.

    Skoleprojekter kan også være besøg af O-Patruljen igen fulgt op af et tilbud fra den lokale klub, gerne med en junior eller ungsenior som instruktør.

    Mht. de unge seniorer, så skal vi blive bedre til at involvere dem i lederarbejdet allerede i de sene juniorår, så de får en funktion og dermed yderligere tilknyning til klubben/kredsen/forbundet.

    SvarSlet
  2. Vi vil naturligvis gerne have flere børn og unge ind i orienteringssporten. Det er ikke økonomien, der afgøre, om det bliver orientering eller noget helt andet, så 0 startafgift - tror jeg ikke på - giver ikke flere børn og unge. Erfaringer med at lave løb for skolen har hidtil ikke givet ret mange flere medlemmer - men måske skoleprojektet kan gøre en forskel, fordi vi kan komme direkte ud på skolerne. Egentlig burde vi i den forbindelse starte på lærerseminarierne - for at komme derfra med en uddannelse som idrætslærer skal man blot have et bevis for, at man har gennemført et O-løb. Det er grotesk - vi har lige haft 3 sådanne studerende til løb, de aner hverken noget om kort eller kompas - men de syntes faktisk det var sjovt. Hvordan får vi flere lærer til at interessere sig for sporten - for uden deres motivation får vi også svært ved at få skolebørnenes opmærksomhed.
    Enige i at mere leg i den ugentlige træning kan være en god idè for de mindre og helt enig i, at vi skal blive bedre til at få de unge ind i træner-/lederjobbene. Det kræver en omstrukturering af DOF`s kursustilbud - skal være mere decentralt, uanset at der så måske ikke kommer så mange på hver kursus, men lang transporttid skræmmer.

    SvarSlet
  3. Orienteringsløb er i forvejen en dyr sport (høje startafgifter og og dyr benzin), og pengene til gratis start for ungdomsløbere skal jo betales af nogen. Herved vil orienteringssporten blive endnu dyrere for de ældre.

    Skolerne er kun vejen frem, hvis klubberne opstiller faste poster i skolernes nærområder, hvorved arbejdsbyrden ikke bliver så stor for den enkelte skole/lærer. Og lader skolerne kopiere kort over området fra fx en internetadresse.

    Problemet med ungdomsløbere er i høj grad transporten. De skal jo ikke bare hen til en fodboldbane.

    SvarSlet
  4. Selvfølgelig skal vi satse på ungdommen, ellers kan vi ligeså godt lukke og slukke og lade sporten dø ud med os mange løbere, der kom ind i sporten i 1970'erne!

    Transportproblemet er en dårlig undskyldning for ikke at lave rekruttering af børn og unge. Hvis man f.eks. aftaler i klubben, at man altid mødes f.eks. ved klubhuset, og derfra kører til udenbys åbne løb, vil jeg tro, at der kan skabes bilplads til de fleste. Det kræver selvfølgelig, at man er lidt fleksibel og ikke, som det ofte ses idag, kører direkte hjemmefra til start alene i bilen præcis timet efter ens egen starttid!

    Man kunne også flytte konkurrencerne tættere på de børn og unge, som vi gerne vil have fat på. Altså flere bynære arrangementer eller arrangementer, man kan komme til med bus/tog.

    Man kan selvfølgelig også satse på rekruttering af familier, som så selv kan løse transportproblemet.

    Jeg har selv næsten altid bilen fyldt op med ungdomsløbere, og der er da ikke noget mere livsbekræftende end at være i selskab med dem, og lytte til deres tanker, ideer og drømme!

    Mvh.

    Sur gammel mand, der kom ind i sporten i 70'erne!

    SvarSlet
  5. "Det er vigtigt for såvel unge som andre nye medlemmer, at vi i klubberne tør stiller nogle krav til de nye.
    Det er medvirkende til at de bliver en del af fællesskabet. Det kan være at vi skal arbejde på et system som spejderne med mærker, således at deltagelse i et korttegningskursus eller banelægningskursus giver 2 skærme."

    SvarSlet
  6. Selvfølgeligt skal vi have flere unge i orienterinssporten end nuværende medlemmer selv kan producerer. Vi skal altså ud at rekrutterer. Al rekrutering er svær - også i dag. Der er mangfoldige udbud til unge som gamle. Den enkelte klub må svare på spørgsmålet, hvilket aldersinterval vil vi satse på nyrekruttering fra. Når spørgsmålet er besvaret må der ydes en målrettet indsats.
    Nøgleordet er målrettet. Formuler et projekt, der som minimum beskriver 2 faser. Først fasen der består af annoncering og salg. Skal vi samarbejde med skoler, ungdomsklubber eller andet. Beslut kanalen og stil op. Hvis det er skolen vi satser på, skal skolen tilbydes nødvendig (aftal med skolen, hvad der er nødvendigt)støtte i deres del af projektet.
    Formuler fase 2, der er en fastholdelsesfase. Når målgruppen er fanget (har vist interesse) og kommer i klubben, skal klubben være klar med det rigtige støtteapperat. Uden støtte (mentorer eller lignednde) falder for mange fra igen.
    Målet skal altså defineres klart. Skærp fokus, så det matcher de ressourcer, der er til rådighed i klubben. Og planlæg hele forløbet fra annoncering over prøve arrangementer til det lange seje fastholdelsestræk.
    Specielt det sidste overses ofte og får ikke opmærksomhed nok. Men en ny, føler sig ny meget længere end de etablerede i klubben tror. Så et mentor forløb skal være langvarigt. Så lang tid som den nye har behov for.
    Spørger man etablerede i en klub, vil de svare at vi er en åben klub, der tager godt i mod nye medlemmer. Vi gør det nemt for de nye - for sådan er vi. MEN, de nye føler ofte ikke den samme varme velkomst. Og det misforhold må bearbejdes.
    Sæt nogen i klubben som ansvarlige for, at de nye bliver ved med at have den nødvendige opmærksomhed, i en passende tidsramme.

    SvarSlet
  7. Som det ser ud lige nu på U1-kurserne (10-13 år) i Nordkredsen samles løberne i de klubber med et ugentligt træningstilbud: Aalborg, Horsens, Silkeborg og Århus. Udover løberne herfra har vi maksimalt en håndfuld løbere fra de små klubber.

    Ungdomstræninger såvel som weekendture er med til at give de unge et socialt netværk i klubben.

    Det vigtigste for de unge er det sociale. Hvis ikke det er hyggeligt og sjovt at komme til løb, så bliver de væk.

    I Aalborg har vi haft mange løbere med forældre, der ikke løb. Dette kræver specielt: samlet transport til løb, hjælp ved start til åbne løb og mange ungdomsture med god information til forældrene.

    Jeg synes, man skal gøre mere for at hjælpe de små klubber med at få dannet en ungdomsgruppe. Man kan godt starte en gruppe op på 3-4 løbere og så stille lade den vokse.

    Med venlig hilsen
    Anna

    SvarSlet
  8. Vi skal ha de unge ind. Uden dem er der ingen fremtid for sporten. For at fastholde dem, skal vi huske at lave arrangementerne på deres betingelser. Endnu en gang er jeg, som børne- og ungdomstræner kommet hjem fra et løb hvor sværhedsgraden på begynder og lette baner ikke var i orden ;-( Hvis vi ikke sørger for at de får en fair bane, så taber vi alt for mange af dem.

    Jeg har mange gange, når jeg har spurgt nogle af vores dygtige banelæggere om hjælp med at lave en mellemsvær bane, fået at vide "uh det er jo svært", og det er det! Så måske skulle vi bruge noget mere tid og uddannelse på at få nogle der er gode til den slags baner? Måske skulle mellemsvær deles op i flere trin så springet ikke er så svært. Det gør de jo i Sverige.

    Det er en god ide med specielle bane kontrollanter på de lettere bane.

    Sørg for kvalitet i træningen. Sørg for at de kort vi bruger passer. Sørg for at placeringen af posten passer med banen sværhedsgrad. Den står f.eks ikke nede i, men på kanten af hullet for en let/begynder bane. Husk disse løbere har en så meget mindre "værktøjskasse" end os andre. De kan ikke bare læse højdekurver eller tage en kompaskurs når stierne ikke passer. De har ikke disse "værktøjer" endnu.

    Planlæg evt. træningen som et andet uddannelsesforløb og husk at vi alle lærer bedst ved at lege. Lav eventuelt træningen sammen med en naboklub. Det letter opgaven og giver socialt fællesskab, og kammerater når man kommer ud til stævner.

    Venlig hilsen
    Chris Bagge / FIF

    SvarSlet
  9. DOF har netop fået et nyt reglement som i mine øjne går stik den forkerte vej når det gælder arbejdet med de yngste. En ændring som ikke er markedsført eller fortalt tydeligt, men som i dag fastsætter at orienteringsløb allerede inden 10 års alderen skal tages meget alvorligt.
    I det ny reglement som jeg trode at have læst 100%, men alligevel havet misset detaljer i, er det nu forbudt at give starthjælp eller at skygge selv på banen for børn indtil 10 år - det er nu en A-række og børnene bliver så disket hvis de får hjælp. Hvordan vinder vores dejlige sport ved at de usikre børn, hvor mange løber deres baner helt selvstændigt og alene har en skygge med der kan redde dem fra de helt store katastrofer og dermed nederlag? Min egen datter på 8 evner at løbe o-løbet selv, men jeg tør simpelthend ikke tage chancen at banelæggeren nu har lavet banen simpelt nok og dermed jævnfør reglementet (det er den måske 50% af gangene); at kortet er a'jour og jeg så kan være rimelig sikker på at hun ikke får en dårlig oplevelse - dårlige oplevelser til børn giver ikke børn der fastholdes i sporten. Hvad mister o-sporten hvis et barn får lidt for meget hjælp? Vi risikerer naturligvis at et barn presses rundt og måske skyggen løser opgaverne for barnet der derfor får en for god tid. Vi risikere dermed at et andet barn bliver slået, men det ændrer jo ikke på det selvstændiges barns oplevelse af løbeturen.
    Vi skaber ikke vindere og mange deltagere i sporten, hvis vi definere succes i den unge alder ved 1.pladser; det gør vi ved den gode o-tekniske præstation målt på barnets egen skala.
    Et argument er så at barnet bare kan deltage i begynder, men lige som børn til fodbold, svømning og andre sportsgrene, vil mine børn og sikkert også andre helst konkurere mod børn på deres egen alder.
    Tidligere fik vores børn lov til at blive skygget helt frem til 12 år - når vi ser på vores succesrige juniorlandshold, har de alle haft muligheden for at blive støttet ved at have en skygge med der kunne følge dem rundt i store og små bom - det har de tilsyneladende ikket taget skade af, men de børn der tidligt mister lysten til at dyrke vores sport som nu er elitær for børn under 10 år, ja dem får vi aldrig at se potentialet hos - de vælger i stedet et af de mange andre tilbud der er til børn.
    I stedet skulle man som f.eks. i Schweiz åbne op for at børn indtil 12 år både kan have skygge med og kan løbe i hold og det i lige konkurence med de andre børn på samme alder - de børn der har lysten og modet, skal nok melde ind til de voksne, at de vil løbe alene. Giv dog børnene chancen for at få sikkerheden - vores sport er simpelthend for smal til at vi mister mange børn så tidligt. Løsningen er ikke at vi så holder dem hjemme fra vores åbne løb, for de skal ud blandt de jævnaldrene for at blive bidt af vores ellers så fantastiske sport.
    Hvis vi ønsker at gøre sporten elitær for selv børn under 10 år, så nøjes dog med at gøre det til mesterskaberne - så kan de børn (og specielt forældre) som ønsker at skabe eliteløbere på 8-9-10 år gøre det der, uden at det skader alle andre børn i sporten

    SvarSlet
  10. At fastholde ungseniorer:
    Udvalget af baner til kvindelige ungseniorer kunne med fordel udviddes. Til kredsløbet i denne weekend var D21 9,9 km, og D21AK kun 5,0 km. Det er en meget stor forskel i distance! Den ene bane henvender sig til de løbere, der træner meget, og den anden bane til løbere der sjældent træner. Hvad med os, der træner, men ikke er så seriøse med det? Skal vi løbe åbne baner? Hvor er sammenhængen til bane 2B, som er aldersklassens bane til divisionsmatcher, der er 6-7 km? Vi er relativt få aktive i aldersklassen, så konkurrencen kunne skærpes, hvis vi fik en bane på 6-7 km, som vi alle kunne deltage på. Hvis vi vil løbe længere kan vi altid melde os på en herrebane, men vil vi løbe kortere, så må vi ikke melde os i andre aldersklasser som f.eks. D35 eller D40.
    Konklusion: Lav én D21 bane på 6-7 km, drop de to andre baner (hhv. 5 og 10 km), så kan bredden også deltage, og vi kan have lidt konkurrence samtidigt.

    SvarSlet
  11. Som opfølgning på Bo Simonsens indlæg. Bør vi kigge på andres succeser og innovere ud fra dem. Et af de specialforbund der er lykkedes med en forandring af deres tilbud er Volleysporten. De har med deres kidsvolley og teenvolley koncepter formået at skabe en ny tilgang af børn og unge til sporten. Ligeledes har i de i samme omgang lykkedes med en revitalisering af volley i skolerne.
    Der kan læses mere om dette på www.kidsvolley.net og www.teenvolley.dk. Vi kan i DOF lave en copy/paste af dette koncept. konceptet kan bygges over samme skabelon som den tjekkiske i skiftet fra snitslet/Børne bane til "rigtig o-bane".

    SvarSlet