mandag den 30. marts 2009

Orientering – vores discipliner

Har vi for mange discipliner?

Tidligere havde vi to discipliner; en klassisk distance og en stafet. I dag er udbuddet langt mere kompleks. Vi har discipliner fra ultralang til sprint, vi har natsprint-stafetter, MTB-O etc.. Lidt groft sagt kan man sige, at mange kun løber ultra-lang og sprint én gang om året - nemlig til vores Danmarksmesterskaber. Giver dette berettigelse til, at vi fortsat har mesterskaber i disse klasser? Eller skal vi bare holde fast i hele paletten og så lade folk løbe det, de har lyst til?

Hvem skal løbe hvilke distancer, og hvordan skal vores stafetklasser se ud?

I dag kan H14 og D14 og dem, der er yngre, ikke løbe fx sprint. Umiddelbart er sprint ellers særdeles velegnet til de mindste med korte baner og masser af action. Skal det være en mulighed i fremtiden? Sammensætningen af vores stafetklasser er også noget, der bliver hyppigt diskuteret. Måske skulle man i fremtiden satse mere på en åben klasse, som de hurtigste så løber. Det ville sikkert betyde, at flere klubber ville kunne stille hold. Det er dog også vigtigt, at der til stafetterne er baner til alle. Så kan vi også få de mindste, som synes det er fedt at løbe stafet i skoven. Samtidig skal der også være baner til de ældre klasser, hvor den åbne klasse er for lang.

Hvor meget skal reglementet regulere?

Forbundets reglement er de centrale love, som regulerer vores arrangementer. Den seneste udvikling går i retning af mindre styring af de mindre løb, som fx C-stævnerne. Kan vi i fremtiden forstille os, at reglementet kun indeholder A-stævnerne og divisionsmatcherne, og alt derudover var op til den enkelte arrangør? Vi oplever allerede en masse mindre klubarrangementer, sprintaftener og supertræningsløb, som ikke er reguleret af andet end folks lyst til at løbe orientering.

8 kommentarer:

  1. En af de distancer jeg ser som det største problem er ultralang, der ikke har særlig mange deltagere. Her synes jeg man bør overveje at gøre noget nyt.
    Personligt ville jeg have meget mere lyst til at løbe ultralang, hvis det var med samlet start. Evt. med sløjfer eller stjerne - lidt som Blodslitet.
    Det ville gøre det mere intenst, og i mine øjne sjovere!

    Noget skal der i hvert fald gøres, ellers dør ultralang helt af sig selv!

    SvarSlet
  2. Vi har ikke for mange descipliner som sådan, vi har for mange discipliner med DM-status. Jeg har prøvet at være banelægger ved DM-ultralang, hvor der ikke kom nogen landsholdsløbere, fordi det ikke passede ind i deres stramme program, og hvor de øvrige klasser også var forholdsvis små. Dødsygt i forhold til vores tidsforbrug til at arrangere. Drop DM-Ultra, vi har i stedet et godt stævne i Jættemilen. Jeg er klart fortaler for at reducere antal DM'er. Hellere få gode løb, end mange middelmådige.

    Udemærket ide med stram styring via reglement for A-løb og enkelte andre, og ellers frit valg. Jeg kunne godt tænke mig at vi havde få højt profilerede løb, f.eks. 2 DM-weekender, SpringCup plus evt nogle få mere, hvor der ikke er sparet på noget og alt er stort og flot, og som er et must participate for alle o-løbere. Så kan vi, som et andet lag af arrangemeneter, have en stor pulje af forskellige sjove løb, som kan arrangeres uden at koste for meget blod, sved og tårer. Hvor god og spændende orientering er i fokus, men uden for meget pynt.

    SvarSlet
  3. Jeg kan tilslutte mig de synspunkter, der fremkommer herover, men vil gerne lave et par tilføjelser....

    Ultralang - bør falde som DM og erstattes et en "Massestart", som er på vej i VM og EM programmet. Samlet start med flere sløjfer med gaflinger, der ender op en ansluttende runde - fælles for alle. Det må gerne være Jettemilen, der indgår her hver 2. eller 3. år.

    En "massestart" er afprøvet internationalt og vil være både intenst og udfordrende. Den kan frem for alt laves i et langt mindre terræn end Ultralang. Bør nok stadig have et afgørende islæt af vejvalgsorientering med lange god langstræk.

    Sprint - Argumentet imod sprint for børn, har været at det var for farligt med trafikken. Mon ikke vores erfraringer efterhånden har vist, at det ikke er så stort et problem? - Derfor gerne flere klasser her. Det er forældrenes ansvar - ikke arrangørens - om et barn må stille op.

    Jeg er tilhænger af mange DM'er og synes det er OK at medaljerne spredes. Der vil komme en større specialisering.

    Endelig er det vand på min mølle, at reglementet forenkles og koncenteres mest muligt.

    Derfor helt OK - i det der omhandler den specille del - at bruge kræfterne på DM'erne, og Danmarkturneringen, mens andre A stævner C stævner, hverdagstævner og alle skæve stævner - store som små - bør leve med helt få minimumskrav for at kunne kalde sig et "stævne" og ellers må leve som et "koncept", der langt lettere kan tilpasse sig tiden. En sådan løsning vil nemlig sikre en spændende dynamik. De bedste stævner vinder!

    Tak for ordet

    Preben

    SvarSlet
  4. Drop DM-sprinten for alle andre end eliten eller drop den helt. Jeg synes også at DOF bør arbejde for at tage sprint ud af VM-programmet. Sprint er velegnet som propaganda - erstat gerne VM med en sprint-world-series udenfor hovedsæsonen som PWT tidligere.

    SvarSlet
  5. Jeg har deltaget i Østkredsen møde hvor ideerne og ændringerne i Reglementet blev forelagt. Desværre præsenterede man ikke ændringen om at HD12 ikke længere måtte få rådgivning i boksen af egen træner eller andre, og ej heller at HD10 til alle løb nu var blevet en konkurrenceklasse, hvor det var forbudt for forældre at rådgive i boksen ellr at skygge.
    Om årsagen til at ændringen ikke blev præsenteret var at det ikke var særlig vigtig eller det var fordi denne ændring skulle sniges ind ved jeg ikke, men ændringen kan på ingen siges at være et fremskrift for vores sport. Vil vi have flere løbere, herunder familier med mindre børn, nytter det ikke at børnene får dårlige oplevelser eller ikke tør løbe på grund af utryghed. Argumentet om at børnene så kan stille i en begynderklasser holder ikke for børnene vil løbe mod børn på egen alder og de føler sig jo ikke som begyndere når de har løbet flere år. Argumentet om at skygning eller hjælp i boksen ødelægger sporten for de få som helst selv vil klare sig holder heller ikke, for man har jo allerede i reglementet pointeret at skygning kun er tilladt i et omfang hvor børnene først korrigeres efter alvorlige fejl.
    De børn der af egen drift før de fylder 12 år vil klare sig selv, skal nok blive i sporten og være fremme i feltet, men alle de andre må vi ikke tabe.
    Med den gennemførte ændring påtager regelsætter sig at være ansvalig for at f.eks. startpersonalet ved hvilken vejledning at børnene skal have og at banerne altid overholder reglementet - det er desværre ikke tilfældet og børnene der ikke evner at håndtere forkert eller manglende rådgivning og for svære poster er så lost - ifølge reglementet må de i øvrigt heller ikke modtage hjælp fra andre i skoven - en regel heldigvs mange sætter sig udover når et ulykkeligt barn spørger om vej.
    Erfaring med o-løb i år er:
    - har været til 3 stævner - ingen af stederne var det personale der var vandt til at arbejde med børn i alderen 8-12 der stod i startboksen og hvorledes skal de så vide hvad der er den rette hjælp til børnene?
    -ved 1 stævne stod 1 post på HD10 25 m fra sti systemet i et hul og kunne ikke ses fra stien
    - ved et stævne kom 2 løbere i H12 eftr hinanden i skoven med et D12 kort uden at startpersonalet opdagede eller hjalp til at undgå fejlen - de havde som de selv sagde travlt når mere end 1 løber var i boksen!! Utrygt for mig som forældre, og på ingen måde sportligt, at den der starter alene på et minuttal får hjælp og de der starter flere ikke får det
    - reglementet håndhæves tilfældigt og enkelte diskes for at få råd enten i skoven eller i boksen, mens andre heldigvis løber uden påtale.

    Jeg vil gøre hvad der stå i min magt for at få ændret denne fatale fejl snarest, men vi må sikkert leve med den hele dette år. Det elitære regler omkring børns deltagelse i konkurrencer må vi straks for ændret til alene at gælde for mesterskaber.

    SvarSlet
  6. Ja, vi har for mange danske mesterskaber. DM Ultralang og DM Nat kan efter min mening godt droppes som mesterskabsløb. Interessen er for lille, og man kan så i stedet koncentrere sig om at gøre de resterende stævner til nogle rigtig gode stævner - specielt mht. terræn, kort og baner. Alle undersøgelser viser jo, at det er gode kort og baner, folk efterspørger. Om sprint skal være et mesterskabsløb er jeg også lidt i tvivl om - jf. mine bekymringer i http://www.soenniksen.dk/orientering/kan-sprint-bruges.html

    Åbne stafetklasser?!? Er H21 og D21 ikke åbne klasser, dvs. alle kan løbe dem? Jeg kan ikke se, hvordan man får flere ud at løbe ved at kalde klassen "åben".

    Mht. deregulering af stævnerne, dvs. færre regler i reglementet: Det er en udmærket ide - HVIS der så samtidig bliver indført en slags "bekendtgørelses"-mulighed for Planudvalget. F.eks. kan jeg forestille mig, at - i bund og grund - perifære ordninger som stjerne-ordningen for stævner røg ud af reglementet, men kriterierne for en stjernetildeling var op til regler fastsat af Plan-udvalget. Derved opnår man en hurtigere reaktionstid end de op til to år, der går mellem hver reglementsændring. Det var bl.a. denne manglende mulighed for Plan-udvalgets side til at pålægge/tilbyde DM-arrangører vejvalgsindtegning i Routegadget, der medførte det projekts forlis.

    SvarSlet
  7. Jeg synes absolut det vil være forkert at droppe DM i ultralang. Som løber over 50 år er det en af de rigtig gode konkurrencer som jeg ser meget frem til ligesom mange andre der er ud over elite årene. Jeg kan godt se at der nogen gange er tyndt besat i nogle klasser, men det bør vel ikke komme de øvrige klasser til skade. Der var i år flere til start i ultralang end der var i sprint. Jeg synes at det er forkert at afskaffe mesterskaber pga. klynk fra de der har påtaget sig at lave arrangementet. Så må man lade andre klubber lave det, og sålænge der kan findes arrangører, mener jeg det er forkert at afskaffe DM'er.
    Det er lidt det samme med formen. Hvis man ikke kan lide det særegne ved DM lang, den enkeltes kamp mod uret, må man lade være med at være arrangør, i stedet for f.eks at foreslå massestart.
    Iøvrigt synes jeg at reglementer skulle tilbyde totalt ens vilkår for mænd og kvinder. Vi får ikke ligestilling sålænge reglementer tilsiger forskel i udbud af klasser til mænd og kvinder. Hvorfor er ældste dameklasse til DM sprint f.eks. D55 mens ældste klasse for mænd er 65? Hvorfor har de ældre kvinder en klasse med 10 års aldersspand til stafetter mens mænd har et 5 års aldersspand?
    Afslutningsvis: Vi har ikke for mange decipliner. Vi ønsker mangfoldighed, og det er netop det vi har.
    Og det er ikke så svært at arrangere et godt løb som nogen gerne vil gøre det til. Lad ikke al den klynk udvande vort reglement og vore gode konkurrencer.


    Mvh. Keld Gade

    SvarSlet
  8. Sprint er virkelig en god distance, ville virkelig være syndt hvis den døde ud. Man bør, som østkredsen prøver i år, lave nogen flere sprint løb. Dyrk de internationale distancer! drop weekender med to klassiske distancer og lav en mellem og lang istedet! evt en sprint fredag.

    SvarSlet