lørdag den 4. april 2009

Medlemsundersøgelse 2009

I forbindelse med Plan 2015 er der kommet en masse gode ideer og tiltag i spil. Disse er nu samlet i en hvidbog, som er sendt ud til klubberne. Samtidig lancerer forbundet en medlemsundersøgelse, som er tilgængeligt via linket nederst på siden.

For at få et bedre overblik over forslagene har vi valgt at spørge dem, det handler om; nemlig de danske orienteringsløbere. Spørgeskemaet er tilgængeligt via forbundets hjemmeside, men vil også blive sendt direkte til en række repræsentativt udvalgte medlemmer af forbundets klubber for at sikre en god spredning i forhold til alder, geografi, køn osv.

Emnerne i spørgeskemaet kommer ganske vidt omkring. Det er klart, at der altid er flere ting eller andre ting, som vi kunne have spurgt om, men vi har valgt at prioritere de spørgsmål som er kommet med. Så vi håber meget, at du har lyst til at hjælpe os med at få den fornødne information ved at besvare skemaet. Skemaet indeholder ca. 40 spørgsmål og tager derfor ca. 10 minutter at besvare.

Ønsker du at deltage i undersøgelsen, skal du følge linket her:

https://www.defgo.net/s.asp?id=1204983&c=Z9VLD2V&s=1&l=da

Der er mulighed for at vinde to flasker god rødvin, hvis du deltager i undersøgelsen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar