mandag den 23. februar 2009

Startafgifter

Er det for dyrt at dyrke orienteringsløb – eller er det for billigt?

Baggrund: Et af de mest flittigt diskuterede emner i forbundet er startafgifter, og der er næsten lige så mange holdninger, som der er medlemmer. Men der er givetvis meget forskel på at være en familie på fem, som løber alle åbne løb og så motionisten, der kun deltager i klubbens egne træninger. Derfor er det også vigtigt, at vi finder et niveau for startafgifter, som ikke skræmmer folk væk fra sporten – i hvert fald ikke, hvis vi gerne vil være flere! Men hvordan tilgodeser vi alles behov og ønsker. Når vi diskuterer startafgifter i forbundet sammenligner man ofte med andre sportsgrene, men er det i det hele taget en fair sammenligning? Det er klart, at vi ”konkurrerer” med andre sportsgrene om de aktive, men skal vi så også kæmpe på prisen?

Hvordan skruer vi vores afgifter sammen til de åbne løb, så vi kan fortsætte udviklingen fx af de mindre hverdagsløb, sprintløb og bynære løb, men samtidig sikrer at vores fælles økonomi i forbundet hænger sammen?

Baggrund: Alle o-løbs aktiviteter som klubberne afholder, og som ikke kun er for klubbens egne medlemmer, og hvor startafgiften overstiger 25 kr. udløser en afgift til vores fælles forbundskasse. Den afgift udgør i 2009 16 kr. per løber. Til visse store løb som Påskeløb, Spring Cup og DM’er er der en hævet afgift. Der er en tæt sammenhæng mellem den måde, hvorpå afgiftssystemet er bygget op på og vores fælles økonomi i forbundet. Laver man om i afgiftssystemet, skal der tages højde for hvilken betydning, det har for forbundets økonomi og dermed på forbundets aktiviteter.
Kan der fx være muligheder for at ændre i afgiftssystemet, så vi får endnu flere hverdagsløb, sprint, luksus træningsløb o.l. på o-service og derved måske få flere ud og løbe og dermed få flere aktive i forbundet.

9 kommentarer:

  1. Debatten på O-service udsprang oprindeligt af en diskussion om pris for leje-brikker.

    En pris på 25 kr. for at leje en brik er måske i det høje prisleje, men når man som til påskeløbene og springcup beregner leje per dag og ikke per brik bliver det 75 kr., hvilket slet ikke står mål med de omkostninger arrangøren har forbundet med det.

    SvarSlet
  2. Vedr. brik leje.
    Fint med et system, hvor dem der løber meget kan anskaffe deres egen brik og dem der løber lidt kan leje. Mange klubber har selv brikker liggende og kan i vis udstrækning udlåne/leje til egne medlemmer. Arrangører kan med god samvittighed tage et gebyr for det arbejde, der er med brug aflejebrikker, men enig i at 75 kr i forbindelse med Påsken er - skal vi sige - et uheldigt signal.

    Startafgifter:
    Opfordring til at omformulere spørgsmålet i afstemningen. Ikke at jeg lige har et bedre forslag selv, men der er desværre så stor forskel på kvaliteten af vores stævner, at 150 kr kan være givet godt ud og give en god oplevelse og andre gange står man med følelsen af, at have smidt 70-80 kr ud af vinduet. Dårlige kort og dårlige baner er bare ikke ret meget værd - uanset arbejdsindssatsen bag - når gode kort og baner er vores kerneprodukt. Derfor er det svært at besvare om vores starafgifter er rimelige. Det varierer en del.

    Jeg vil anbefale, at der arbejdes videre ud fra nogle principper, der sætter et loft på 50 kr for startafgift på begynder og lette baner og på klasserne på til HD-16. Det er et forkert politik signal med høje startafgifter på de korte, lette baner og i ungdomsklsserne, når vi så gerne vil have fat i de unge mennesker og nu iværksætter et stor stilet projekt med stimulerende træningsmiljø for unge talenter. Det kan vi gøre klogere.Bjarne H

    SvarSlet
  3. Man kan ikke nøjes med at se på startafgiften til det enkelte arrangement, men der bør laves en samlet beregning for en "gennemsnits"-løber/familie, incl kontingenter, transport, udstyr osv.
    På det grundlag kan man så beregne hvad en gennemsnitløb koster incl ovenstående indirekte udgifter.

    Mht startafgifter på det enkelte arrangement, bør der være en tydelig sammenhæng mellem kvalitet og pris.

    Lad være med at inddrage små arrangementer i den den generelle løbsafgift-model.
    Med få deltagere (f.eks. under 50) kan afregning klares på dagen med en "cigar-æske", så gør ikke det administrative arbejde mere besværligt end højst nødvendigt.
    At disse arrangementer så godt kan synliggøres bedre, og dermed sikre flere deltagere er så en anden sag.

    mvh Carsten S.

    SvarSlet
  4. Jeg synes ikke at man kan svare på spørgsmålet som det er stillet. Det afhænger af til hvilke løb og dermed hvad man får for pengene. Til konkurrenceløb er det dyrt, men acceptabelt. Lad være med at implementere det til mindre træningsløb – det vil have negativ effekt.

    Til gengæld synes jeg at DOF bør tage ansvar og indføre eet EKT-system til danske løb (jeg synes at det bør være SI, dels fordi det mig bekendt har langt flest brugere og fordi det er mest brugervenligt - ikke mindst for nye motionister). Der bliver spildt mange penge som man absolut intet får for når man stiller op i løb hvor der bruges et andet system end der hvor man selv løber.

    Mvh. Lars V

    SvarSlet
  5. I en en mål- og visions-debat mener jeg at spørgsmålet skal vendes om og i stedet lyde, - 'Hvilket produkt skal klubber og forbund tilbyde og hvilke investeringer er nødvendige for at frembringe dette produkt?'.

    Med mindre vi som forbund har som 'vision' at gøre alt som vi plejer (og helst billigere), er det givet at investeringsbehov findes i både klubber og forbund.
    Så når der kigges på startafgifter, brikleje mm. skal der ikke bare vurderes på hvad det isoleret set koster at arrangere et løb men også på hvilke investeringer i vores produkt der skal financieres.

    Hvad kan berettige en øget 'profit' til klubberne og en øget 'beskatning' fra forbundsside?

    Jeg mener at der er god grund til at betale en startafgift der er på niveau med eller højere end den nuværende hvis 'profitten/skatten' går til
    1) Investering i professionel korttegning
    2) Investering i lønnede klubtrænere

    Professionel korttegning fordi (som Bjarne H skriver) O-kortet er vores kerneydelse og 50 års erfaring med frivillige korttegnere har demonstreret at produktet i langt de fleste tilfælde ikke holder mål.
    (Det kan måske forekomme som værende en kontroversiel udmelding, - men realiteten er at det generelle niveau på kvaliteten af danske o-kort ligger i den lave ende sammenlignet med resten af orienteringsverdenen).

    Lønnede klubtrænere fordi det både giver kontinuitet og højner kvaliteten af de aktiviteter som tilbydes i klubberne.

    SvarSlet
  6. Hvis vi kigger på hvordan det foregår i andre sportsgrene - løb, MTB og triathlon, så ligger priserne væsentligt over. F.eks. kan populære MTB-løb koste (ved tilmelding på dagen) 200DKK. Og det er sammen med 400 andre cyklister i en time på samme bane og tid. I gennemsnit er der langt mere besvær med at lave et O-løb (kort, banelægning osv.).

    O-sporten har nogle unikke kompetancer til at gennemførsel af stævner meget effektivt og vi ejer selv "tidstagningsudstyret". Dem skal vi udnytte.

    I O-løb løber vi også relativt mange konkurrencer. Og vi har dermed også mange løbsudgifter.

    Så egentlig synes jeg at niveauet er passende.

    Men der skal være en klart incitament til at lave løb, men indtægter som "Molboløb, Helvede i Nord, Farum Sø Rundt osv." kan generere vil alm. kredsløb aldrig kunne - efter min opfattelse.

    Dertil kommer en vis form for østeuropæisk "pampervirksomhed" når der tildeles løb, som sætter den almindeligt markedsøkonomi ud af kraft. Det er ingen hemmelig at det er en god forretning at lave en divisionsmatch mens et kredsløb i ydertermin/terræn ikke er nær så attraktivt. Så vi har brug for en vis portion af planøkonomi således at løb i Sydsjælland ikke skal blive meget billige for at tiltrække løbere, og løb i Nordsjælland ekstra dyre, hvor man har sikkerhed for mange løbere vil deltage.

    Så det er ikke helt nemt det her.

    mvh Jørgen Rolighed

    SvarSlet
  7. Jakob har fat i den lange ende! Hvad ønsker vi, og hvad koster så det?

    Og hvordan skal det så finansieres?

    Løbsafgifter, licens, sponsorer, andre eksterne midler (EU, DIF, kommuner, private fonde) eller?

    Skal vi have en "fundraiser" ansat, som udelukkende arbejder med at søge eksterne midler til forbund og lokale klubber? - Jeg mener, at en "fundraiser" let vil kunne tjene sig selv hjem og bidrage positivt til såvel forbundets og klubbernes økonomi.

    SvarSlet
  8. Fundraisermodellen tror jeg på, genialt. Indimellem spekuleres der på, hvad resten egentlig får tiden til at gå med. Men uden løbsafgifterne til "fælleskassen" ville vores klub kunne lønne en træner eller leder til at udvikle klubben lokalt... Hilsen fra et Bekymret medlem

    SvarSlet
  9. Hvorfor er der ikke nedsat startafgift for pensionister i Orienterings-sporten? Altså så pensionister fx betaler startafgift som juniorer.

    Og ja, Orienteringssporten er en dyr sport, når alt indregnes.

    SvarSlet